Rdm

Sdm65

Sjm

Korthorn

Renavl

Det Jyske Kvægs lød

Nyhedsbrev

ERFA-De4GamleRacer.dk

Rdm—Sdm65— Jysk Kvæg og Korthorn

Korthorn hos Søskende Lynge, Kløv Kær

Modelko Fyn 1972

Sdm 1965

Sjm 1900

Tekstboks: Dyrene repræsenterer også de mål, det genbevarende avlsarbejde burde dreje sig om, for hvis ikke  det drejer sig om at avle dyr af en meget høj kvalitet og med så rene gener som muligt  , hvad drejer det sig  så om.                          / Frank Møller Fransen
Tekstboks: Landskonsulent Arne Nielsen skrev i 1972 følgende :  

En nogenlunde fyldestgørende definition af forudsætningerne for, at avlsarbejdet skal kunne lykkes, forekommer mig at være indeholdt i følgende 3 punkter.
At vi gør os målet for arbejdet klart.
At vi fuldt ud bruger den viden og de hjælpemidler, vi i dag råder over.
At vi—uden hensyn til eventuelle mindre uoverensstemmelser—ser efter de store linier og trækker på samme hammel i vort fælles mål—den røde ko`s bedste.

Næsten alle er enige om, at skal bevaringen af de gamle racer blive en succeshistorie, skal tingene fungere optimalt. Det burde være en selvfølge at:

1. dyrene skal være renracede.

2. dyrene skal eksteriørmæssigt være så tæt på idealet som muligt.

3. dyr med indkrydsning af fremmede racer ikke hører hjemme i avlen.

4. dyrene skal have fuld afstamning ( så vidt muligt ), men for Sdm, Rdm og Korthorn er det en   

     selvfølge.

5. kun 100 % renracede tyre bruges i avlen. ( de er selvfølgelig forældreskabstestet).

6. alle data, der har betydning i avlsarbejdet, indberettes. ( løbning, kælvning, kælvningsforløb

    o.m.a.)

7. man samarbejder med andre avlere, om det genbevarende avlsarbejde, så vi kan få flere

    egnede dyr til at arbejde i avlen.

 

Det forventes at alle, der vil bevare og videreudvikle racernes gener, også vil arbejde derfor.

Udstillinger på dyrskuer og lidt optræden i TV bevarer ingen køer, hvis ikke de andre ting omkring avlen fungerer.

 

/ Frank Møller Fransen

Tekstboks: Med udgangspunkt i Arne Nielsens defination på avlssarbejde , undrer gruppen sig over, at flere racer mangler et klart defineret avlsmål, vi ved stadig ikke, her adskillige år efter det genbevarende avlsarbejde er påbegyndt, hvad de enkelte racers avlsmål er.

Arne Nielsen skriver, at vi skal gøre os avlsmålet klart, men hvilket avlsmål, jyderne har ikke en klar holdning til hvad der er hvad, om dyrene skal være grå- eller sortbrogede, om det er ammekøer eller malkekøer, om det skal være den ene eller den anden type, kort sagt man avler i blinde.
Rdm er desværre, selv om der er køer nok, i den samme situation, man skal dog ikke diskutere farve, men type og anvendelse. Hvis ikke man snart ” vågner ” vil de besætninger, hvor man forsat malker forsvinde, ikke fordi interessen ikke længere er til stede, men ganske enkelt fordi avlernes alder gør, at man ophører med mælkeproduktionen. Hvor er de avlere, der skal tage over.
Sdm , selv om antallet måske antyder noget andet, er i den lidt heldige situation, at man ikke skal diskutere farve, om det er en malkerace eller ej, kan der heller ikke være tvivl om, der skal ” bare ” være flere dyr.
Korthorn er , det man før i tiden kaldte en toformålsrace eller på godt dansk dual purpose , først en malkerace, dernæst  en kødrace, men der skal ikke herske nogen tvivl om rækkefølgen, racen er og bliver en malkerace , avlsarbejdet tager da også udgangspunkt i eksteriør og ydelse, at der så mangler avlere der malker deres køer, skyldes nok ikke avlere , men snarere manglen på avlsdyr. 

At den viden, der i så rigt mål  er til rådighed  måske  bruges , men ikke i det omfang man kunne ønske sig,  man vil i mange tilfælde hellere gøre som man plejer. Vi kunne i høj grad ønske os flere køer, der fungerede i den nutidige mælkeproduktion, vi mangler ydelsesoplysninger på avlsdyrene, jo flere generationer vi kommer fra de dyr, hvor ydelsesoplysningerne findes, jo større problemer får vi, hvis altså vi stadig skal fastholde, at det er malkeracer vi arbejder med.

Det sidste, men nok også det mest følsomme punkt vil kræve, at der skal sluges nogle kameler.
Vi skal ganske enkelt blive bedre til at acceptere hinanden og hinandens synspunkter, vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden, ellers ender det med at vi bliver vores egen værste fjende.


Det er racernes fremtid vi skal sikre.
Tekstboks: Vi nærer intet ønske om at være en historisk side , langt hellere en debat side hvor vores mening kommer til udtryk.  Læsere af hjemmeside og af nyhedsbreve skal selvfølgelig have en mulighed for at kontakte Erfa-gruppen.

Adressen er:  Frank Møller Fransen, Gøttruprimmevej 52, Gøttrup,  9690 Fjerritslev.  Tlf. 23 45 89 99
E-mail: fmf@beefshorthorn.dk

Korthorn

 

 

 

En kommentar til ??????.                                                                                                                            

                                                                                                                      November 2010

Nu er den ærede formand for  Statens Genressourceudvalg godt nok ikke en mand, men  symbolikken i tegningen kan godt bruges alligevel.

Det store spørgsmål , ikke bare for undertegnede, tror jeg ikke, men for langt flere, må være : Hvor er vi på vej hen, vi har “ næstren “ alle de planer vi kan ønske os, der er handlingsplaner, avlsplaner, der er mødeplaner om snart det ene, snart det andet, men rykker det noget som helst ?. Det er mere end tvivlsomt.

Vi er også som avlere beriget med en sekretær, der er blevet sin egen stat i staten. Breve stilet til Genressourceudvalget forelægges ikke udvalget og bliver i alle tilfælde ikke besvaret. Fremgangsmåden er ikke ligefrem berigende for et , troede jeg , ønsket samarbejde. Næsten alle de handlingsplaner, udvalget har brugt penge på, beskriver  i optimistiske vendinger hvilke fremgangsmåder der skal bruges for at få success, noget jeg som avler troede og ikke mindst håbede på. Men som alle andre kan også jeg blive klogere med tiden, vi skal åbenbart bare vente og vente, så kommer løsningen nok med tiden, det er bare ærgerligt at vi ikke har tiden. Alene antallet af bevaringsværdige dyr burde få alle alarmklokker til at bimle højt og ikke mindst længe, men hvad sker der : INTET !.

At vi avler på dyrenes præmisser hersker der ingen tvivl om hos avlerne, men det der kniber gevaldigt med er forståelsen hos GRU, det burde være avlerne i samarbejde med GRU, der styrede avlen, men den sidste tid har vist noget andet. Det er i høj grad avlerne der må trække læsset, støtten fra GRU udebliver i langt de fleste tilfælde, jeg er godt tilfreds med at det ikke er mig, der skal dokumentere at Danmark overholder internationale aftaler

· Alt for meget tid går med at udarbejde planer og ikke mindst følge op på planerne.

· En stor del af avlernes hverdag går med at få økonomien til at hænge sammen og bare opretholde  antallet af dyr

· Alt for længe har diskutionen gået på, hvis køer der var mest jysk.

· Meget tid bruges på besætninger, hvor registreringen ikke er på plads.

· Ud fra følgebrevet fra GRU, er registrering stadig en ” by i Rusland ”. I den officielle registrering er der ikke en kolonne i registreringsblokken, der hedder ” a ka houw  og a trower nok” som man kan krydse af.

· Der skal bruges mere tid på at sætte bevaringsavlen på dagsordenen, det nytter ikke noget med planer og interne møder, det er befolkningens opbakning vi skal have , for den er der, hvis vi giver os tid til at fortælle om vores bestræbelser med at bevare racerne. Havde det været bygninger, bøger eller sågar gamle maskiner og traktorer vi arbejdede med, havde vi haft større bevågenhed og de får , bortset fra bygninger , intet tilskud til deres arbejde, men har alligevel formået at få bevågenhed.

· Der var engang en der sagde, at livet var for kort til kvindehåndbold, vi må nok ,i egen interesse hvis skidtet skal bevares, sige : livet er for kort til at samarbejde med GRU, de gider os alligevel ikke.

· Så fat mod, avlere, vi har noget de ikke har, nemlig køer og hvad dertil hører  + en ukuelig optimisme.

                      / Frank  Møller Fransen                                                                                          Det kunne være så godt , men så er det faktisk skidt !.

 

Gøttruprimmevej 52

9690 Fjerritslev

E-mail: fmf@beefshorthorn.dk