For 100

renavl.

Familiestambogen er en gennemgang af Lyngebesætningen.

Bogen baserer sig på den originale familiestambog, kontrolforeningsregnskabet, EDB udskrifter og andet materiale.

Bogen er en vigtig dokumentation for afstamningen fra 1927 og frem til i dag.

 

Bogen er skrevet af Frank Møller Fransen.

 

Bogen kan købes hos Dansk Korthornsavlerforening.

Pris kr. 300.

Bogen giver et overblik over kofamilierne i Kortegaardbesætningen.

 

En historisk gennemgang af det Sortbrogede jyske Malkekvægs højborge

 

Bogen er et bidrag til opdelingen i racekoderne 46 og 47

 

Bogen er skrevet af Frank Møller Fransen

 

Pris. Kr. 300 + forsendelse

Screeningsplanen er en gennemgang af de hundyr, der af Seges betegnes som værende 100 % Rød dansk Malkerace og som kunne egne sig som donorkøer i et skylleprogram.

 

Katalog over de tyre hvoraf der er sæd i Genbanken.

 

Begge bøger kan bestilles hos Avlsudvalget for Rdm. under Danske Husdyr

Siden er under opbygning.

Erfa-de4gamleracer.dk

Copyright: Frank Møller Fransen.                     Kopiering er ikke tilladt                         fmf@beefshorthorn.dk

En kommentar til årets avlermøde !

 

Noget.

 

De ville noget, men ikke rigtig noget alligevel. Der var noget om Ertebøllefåret på norsk, noget om fremtiden, der alligevel ikke rigtig var noget, noget var ” gamle travere ”, noget om afsætning af produkter, noget om reklame for de gamle racer og planter, noget kunne bruges af de få, men ikke noget til de fleste, noget kunne sagtens undværes, der var noget om naturbevaring med geder. Der var noget, faktisk meget,  om hvad vi kunne bruge de gamle racer til, hvordan de burde bruges, hvordan de smager, noget om alt muligt, men når noget skulle diskuteres, blev det stoppet ( som sædvanligt )

Så var der noget med et simuleret forslag til, hvordan krydsning kunne medvirke til at bevare de gamle racer, forslaget var, efter min mening, ikke gennemtænkt, det var et udvidet kerneavlsprogram  med en økonomisk vurdering af de økonomiske fordele ved krydsning.

Der var nogen, der protesterede mod forslaget, de fleste var, som ” altid ” tavse.

Nogen kunne sagtens opstille et projekt med en langt større effekt end det i forslaget.

Men nogen mener det åbenbart anderledes, ellers ville indslaget aldrig være kommet.

 

Men der var ikke noget om, hvordan de gamle racer kan overleve, der var ikke noget om forholdet mellem udvalget og avlerne, der var lidt, men ikke noget om hvad  fremtiden ville bringe.

Alle pengene bruges åbenbart til dyretilskud, noget skulle være brugt til foreningstilskud, men det er åbenbart droppet, noget skulle bruges til projekttilskud, men det er tilsyneladende også droppet.

Noget af prisen bliver, at nogen dropper at udføre frivilligt arbejde, arbejde der kunne gavne de gamle racer og være til gavn for alle racer og avlere.

Hvis alle pengene bruges til dyretilskud,

 vil de store tilskudsmodtagere le, de små græmmes.

 

Vi er åbenbart alle i hver sin båd.

 

Desværre er der en udbredt opfattelse af, at de gamle racer, når talen er om naturbevarelse, har specielle egenskaber. Min erfaring er, at de fleste ekstensive racer har nøjagtig de samme egenskaber, mine Beef Shorthorn  er lige så gode til at holde gyvel,  brombær, hvid tjørn og gråpil  i ave som alle andre racer, de elsker også et varieret plantedække at afgræsse, men bevågenheden er ikke den samme.

/ Frank

 

 

 

 

Står bevaringsavlen ved en skillevej ?.

 

På mig virker det paradoksalt, 1.  der forsvinder dyr til slagtning, 2. der kommer ikke nye avlere til, der vil overtage de dyr, der er til salg, 3. man beklager at avlerne ikke kan samarbejde, uden dog at komme med et bud på, hvad vi skal samarbejde om.

 

At der forsvinder dyr til slagtning, kan nok ikke forhindres, det kan modvirkes ved at tilbyde en højere pris end slagteriet, netop prisen er altafgørende for hvor, man afsætter sine dyr, også inden for bevaringsavlen handler det om økonomi.

 

Der kommer ikke nye avlere til af mange årsager, måske er den største årsag uenigheden, men også usikkerheden i forholdet til det offentlige, særlig Landbrugsstyrelsen. Styrelsen er, efter min opfattelse, notorisk bagefter i deres sagsbehandlinger, hvilket bevirker at  projekter aldrig bliver til noget, det er levende dyr vi arbejder med, de ved ikke noget om lange sagsbehandlingstider o.s.v. . Der er et misforhold mellem den arbejdsgang man har i Landbrugsstyrelsen / Bevaringsudvalget og så den arbejdsgang der er nødvendig ude i det praktiske avlsarbejde. Muligheder bliver forpasset til stor skade for bevaringsavlen. Hvad der er en unik mulighed i dag, er, med en lang  sagsbehandlingstid, en spildt mulighed i næste måned, for ikke at sige om et år eller to, når Landbrugsstyrelsen bekvemmer sig til at svare.

 

Uenigheden blandt avlerne bunder  bl. a. i brugen af ikke forældreskabsbestemte og stambogsførte  tyre, brugen af krydsningshundyr i avlen og respekten for god skik i foreningsarbejdet og avlsarbejdet. Dette er nogle af grundene, men der er mange, rigtig mange andre grunde.

 

At racerne lider, er ikke alene avlernes skyld, Universiteterne, Landbrugsstyrelsen og Bevaringsudvalget bærer deres del. Der er ikke og har aldrig været en vilje til at løse problemerne. Man har ment at bare man deler lidt dyretilskud ud til højre og venstre, holder avlerne sig nok i ro, men det gør de jo ikke, man burde lytte mere til avlerne og mindre til, ingen nævnt ingen glemt

 

Foreningen Danske Husdyr er rigt repræsenteret i Bevaringsudvalget, valgt af avlerne, så må man da også kunne forvente, at der var bare en lille smule feed back, som det så smukt hedder på nudansk, men tavsheden er meget larmende, Danske Husdyr er tavse, Bevaringsudvalget er tavse, Landbrugsstyrelsen er tavs, informationer kommer ikke ud. Er det virkelig situationen for bevaringsavlen i 2019 at interessen forsvinder på grund af manglende informationer.

 

Man skal virkelig være idealist for at beskæftige sig med det her, for slet ikke at tale om at man kæmper op ad bakke.

 

Gad vide hvad hvad forlketingets udvalg på området mener herom. Vi kan jo spørge dem.

 

Foreningen Danske Husdyr er den bedste mulighed vi har,  for at bevaringsavlen kan komme videre fra det nuværende dødvande , men desværre også den største forhindring for et vellykket resultat.

 

/ Frank

   

 

 

Hvor er dialogen ?.

 

En opringning kan i mange tilfælde løse, ikke alle problemer, så dog nogle misforståelser.

 

Efter sigende er der indgivet en klage over udtagning af oocyter på Fyn Give koen. Rdm.

 

Fakta er:

 

Koen var slagtet på tidspunktet, man udtog oocyterne.

 

Da koen var slagtet på udtagningstidspunktet har det ingen betydning at koen var økologisk, hun var på tidspunktet for slagtningen ubehandlet.

 

Det er et strålende resultat, der er opnået, det burde anerkendes, men i stedet er det blevet mødt med en byge af spørgsmål.

 

Man kan ikke, med to brugbare embryoner, begynde med at holde et offentligt udbud, kostprisen overstiger langt  det beløb nogen er villig til at betale for et embryon.

 

Løsningen Avlsudvalget for Rdm har truffet er den rigtige i situationen, senere kan man, hvis der kommer flere skylninger, måske, udbyde embryoner til kostprisen, hvilket vil sige ca. kr. 4000 pr. stk, alt afhængig af antal brugbare embryoner.

 

Metoden er kostbar, derfor skal skylninger også have et formål og udvalget af dyr skal indskrænkes til de hundyr, der har en særlig avlmæssig værdi i de egenskaber, der ønskes fremmet.

 

Udbyttet ( afkommet ) efter skylninger skal derforuden også bidrage til diversiteten i genbanken og mindske indavlsgraden i populationen, ellers er det ” bare ” opformering, racen er endnu ikke i den situation, at alt skal bruges i avlen, derfor skal der ske et udvalg af avlsdyr, der tilgodeser racens avlsmål.

 

Derfor, brug nu telefonen, det gavner ikke avlen med klager, klager der blot fratager avlere lysten til at gøre en ekstra indsats.

 

I stedet for at klage, burde man

 

 

/ Frank

 

Men hvor er avlsprogrammet, der, uden fordyrende undersøgelser kan vise i hvilken retning,  skal søges, når de kommende donorkøer skal udvælges, det skal, for at være brugervenligt og letforståeligt, være enkelt og lige til at gå til.

Avlsudvalget har en meget stor opgave at løse, så opfordringen skal herfra være, bak op om udvalget og deres beslutninger, alt andet medfører bare endnu mere usikkerhed om hvilket mål der er med racen.

Erfa-de4gamleracer.dk

Kommentar !.

 

Lad det være fastslået med syvtommersøm eller endnu større, jeg har intet imod snæbelen.

Men:

I disse valgtider, hvor statestikker fyger gennem luften og løfterne har frit spil, kan det undre, at man i et stort anlagt og sikkert velment naturgenopretningsprojekt har sat sig for at øge antallet af denne fisk, sølle 150.000.000,00 kr. for projektet, eller omregnet ca. 150.000,00 pr. fisk, eller langt over 100.000.000,00 kr. for at ” låne ” 2 pandaer i ( tror jeg nok ) 15 år. Ca. 7.000.000,00 kr. året + det løse, og så kommer dertil en udgift på ca. 1.000.000,00 kr.til musikken, for uden deres eget musikstykke går det jo ikke, og så for at tallene ikke skal blive for store, så ofrer man flere millioner på 2 cirkuselefanter, som med alt magt skulle befries, men som stadig er sat i venteposition, for hvor skal de hen og hvad koster det. Elefanterne keder sig bravt i stalden, de har ikke kontakt til andet end ingenting.

Når jeg så sammenligner hvad man er villige til at ofre på vores nationale racer, er sammenligningen nærmest ikke eksisterende, sølle 1.000.000,00 kr. til fordeling mellem alle racer og avlere, til sammenligning koster administrationen af ordningen mere end der gives til avlerne. ( dyretilskuddet svarer til det, det koster at redde 6 snæbeler, låne 2 pandaer i 2½ måned, for slet ikke at tale om udgifterne til de 2 elefanter der jo ” bare ” venter på at der træffes en beslutning).

Ja, jeg ved godt at projektet med Snæbelen ikke er nyt, men det ændrer ikke ved princippet.

 

Jeg ved også godt at sammenligningen ” måske ” ikke er retfærdig, men jeg får alligevel lyst til at spørge:

 

Er der en ansvarlig person til stede der vil tage ansvar for at bevare de gamle nationale racer ?.

 

Hvor er medlemmerne af bevaringsudvalget i debatten, de kan da ikke stiltiende være vidne til dette,

eller kan de ?.

 

/ Frank