For 100 %

renavl.

Familiestambogen er en gennemgang af Lyngebesætningen.

Bogen baserer sig på den originale familiestambog, kontrolforeningsregnskabet, EDB udskrifter og andet materiale.

Bogen er en vigtig dokumentation for afstamningen fra 1927 og frem til i dag.

 

Bogen er skrevet af Frank Møller Fransen.

 

Bogen kan købes hos Dansk Korthornsavlerforening.

Pris kr. 300.

Bogen giver et overblik over kofamilierne i Kortegaardbesætningen.

 

En historisk gennemgang af det Sortbrogede jyske Malkekvægs højborge

 

Bogen er et bidrag til opdelingen i racekoderne 46 og 47

 

Bogen er skrevet af Frank Møller Fransen

 

Pris. Kr. 300 + forsendelse

Screeningsplanen er en gennemgang af de hundyr, der af Seges betegnes som værende 100 % Rød dansk Malkerace og som kunne egne sig som donorkøer i et skylleprogram.

 

Katalog over de tyre hvoraf der er sæd i Genbanken.

 

Begge bøger kan bestilles hos Avlsudvalget for Rdm. under Danske Husdyr

Siden er under opbygning.

Erfa-de4gamleracer.dk

Copyright: Frank Møller Fransen.                     Kopiering er ikke tilladt                         fmf@beefshorthorn.dk

 

Står bevaringsavlen ved en skillevej ?.

 

På mig virker det paradoksalt, 1.  der forsvinder dyr til slagtning, 2. der kommer ikke nye avlere til, der vil overtage de dyr, der er til salg, 3. man beklager at avlerne ikke kan samarbejde, uden dog at komme med et bud på, hvad vi skal samarbejde om.

 

At der forsvinder dyr til slagtning, kan nok ikke forhindres, det kan modvirkes ved at tilbyde en højere pris end slagteriet, netop prisen er altafgørende for hvor, man afsætter sine dyr, også inden for bevaringsavlen handler det om økonomi.

 

Der kommer ikke nye avlere til af mange årsager, måske er den største årsag uenigheden, men også usikkerheden i forholdet til det offentlige, særlig Landbrugsstyrelsen. Styrelsen er, efter min opfattelse, notorisk bagefter i deres sagsbehandlinger, hvilket bevirker at  projekter aldrig bliver til noget, det er levende dyr vi arbejder med, de ved ikke noget om lange sagsbehandlingstider o.s.v. . Der er et misforhold mellem den arbejdsgang man har i Landbrugsstyrelsen / Bevaringsudvalget og så den arbejdsgang der er nødvendig ude i det praktiske avlsarbejde. Muligheder bliver forpasset til stor skade for bevaringsavlen. Hvad der er en unik mulighed i dag, er, med en lang  sagsbehandlingstid, en spildt mulighed i næste måned, for ikke at sige om et år eller to, når Landbrugsstyrelsen bekvemmer sig til at svare.

 

Uenigheden blandt avlerne bunder  bl. a. i brugen af ikke forældreskabsbestemte og stambogsførte  tyre, brugen af krydsningshundyr i avlen og respekten for god skik i foreningsarbejdet og avlsarbejdet. Dette er nogle af grundene, men der er mange, rigtig mange andre grunde.

 

At racerne lider, er ikke alene avlernes skyld, Universiteterne, Landbrugsstyrelsen og Bevaringsudvalget bærer deres del. Der er ikke og har aldrig været en vilje til at løse problemerne. Man har ment at bare man deler lidt dyretilskud ud til højre og venstre, holder avlerne sig nok i ro, men det gør de jo ikke, man burde lytte mere til avlerne og mindre til, ingen nævnt ingen glemt

 

Foreningen Danske Husdyr er rigt repræsenteret i Bevaringsudvalget, valgt af avlerne, så må man da også kunne forvente, at der var bare en lille smule feed back, som det så smukt hedder på nudansk, men tavsheden er meget larmende, Danske Husdyr er tavse, Bevaringsudvalget er tavse, Landbrugsstyrelsen er tavs, informationer kommer ikke ud. Er det virkelig situationen for bevaringsavlen i 2019, at interessen forsvinder på grund af manglende informationer.

 

Man skal virkelig være idealist for at beskæftige sig med det her, for slet ikke at tale om at man kæmper op ad bakke.

 

Gad vide hvad  folketingets udvalg på området mener herom. Vi kan jo spørge dem.

 

Foreningen Danske Husdyr er den bedste mulighed vi har,  for at bevaringsavlen kan komme videre fra det nuværende dødvande , men desværre også den største forhindring for et vellykket resultat.

 

 Januar 2019 / Frank

   

 

 

Erfa-de4gamleracer.dk

Kommentar !.                        Maj 2019

 

Lad det være fastslået med syvtommersøm eller endnu større, jeg har intet imod snæbelen.

Men:

I disse valgtider, hvor statestikker fyger gennem luften og løfterne har frit spil, kan det undre, at man i et stort anlagt og sikkert velment naturgenopretningsprojekt har sat sig for at øge antallet af denne fisk, sølle 150.000.000,00 kr. for projektet, eller omregnet ca. 150.000,00 pr. fisk, eller langt over 100.000.000,00 kr. for at ” låne ” 2 pandaer i ( tror jeg nok ) 15 år. Ca. 7.000.000,00 kr. året + det løse, og så kommer dertil en udgift på ca. 1.000.000,00 kr.til musikken, for uden deres eget musikstykke går det jo ikke, og så for at tallene ikke skal blive for store, så ofrer man flere millioner på 2 cirkuselefanter, som med alt magt skulle befries, men som stadig er sat i venteposition, for hvor skal de hen og hvad koster det. Elefanterne keder sig bravt i stalden, de har ikke kontakt til andet end ingenting.

Når jeg så sammenligner hvad man er villige til at ofre på vores nationale racer, er sammenligningen nærmest ikke eksisterende, sølle 1.000.000,00 kr. til fordeling mellem alle racer og avlere, til sammenligning koster administrationen af ordningen mere end der gives til avlerne. ( dyretilskuddet svarer til det, det koster at redde 6 snæbeler, låne 2 pandaer i 2½ måned, for slet ikke at tale om udgifterne til de 2 elefanter der jo ” bare ” venter på at der træffes en beslutning).

Ja, jeg ved godt at projektet med Snæbelen ikke er nyt, men det ændrer ikke ved princippet.

 

Jeg ved også godt at sammenligningen ” måske ” ikke er retfærdig, men jeg får alligevel lyst til at spørge:

 

Er der en ansvarlig person til stede der vil tage ansvar for at bevare de gamle nationale racer ?.

 

Hvor er medlemmerne af bevaringsudvalget i debatten, de kan da ikke stiltiende være vidne til dette,

eller kan de ?.

 

/ Frank

                                                                                       Juni 2019. / Frank

 

En kommentar inden DK går i kollektiv coma ( ferie ).

 

Fik vi set det vi ville

for

om lidt er det slut med

Lyngestammen

og ” måske ” også andre racer.

 

Ikke fordi racerne ikke har potentiale til at overleve, men interessen er der ikke, avlerne har travlt med at passe egen lille andedam og har ikke overskud til meget mere, i foreningerne sidder der bestyrelsesmedlemmer på taburetterne, ikke fordi de bidrager med alverden, udover at de holder taburetten varm. De valgte medlemmer af bevaringsudvalget, har åbenbart indgået en kollektiv aftale om ikke at foretage sig noget som helst. Og sidst, men absolut ikke mindst, har landbrugsstyrelsen på forunderlig vis brændt hele årets administrationsbevilling af på langt under et halvt år.

 

Rygterne svirrer selvfølgelig om hvordan kunne det gå så galt, et af rygterne er at der er søgt aktindsigt i adskillige sager, af hvem og hvorfor ved jeg ikke, men jeg bakker 100 % op om de bevillinger, jeg har deltaget i behandlingen af, mens jeg var medlem af udvalget, alt andet ville være udemokratisk, da bevillingerne er givet af et flertal.

Da pengene er udbetalt, går jeg også ud fra at styrelsens kontrolapperat har kontrolleret, om bevillingerne opfylder kravene til udbetaling af støtten.

 

De eneste penge jeg vil stille spørgsmål til, er de bevillinger der er godkendt til projekter, der aldrig er ført ud i livet, ikke at der er udbetalt nogle penge, men i budgettet er beløbene indregnet, så må de også være i styrelsen, ikke at jeg tror det er store beløb, men bevaringsavlen er jo ikke i forvejen begunstiget med store bevillinger. Der er åbenbart ikke engang penge til at behandle ansøgningerne om dyretilskud.

 

Og, nej,

jeg fik ikke set det jeg ville.

Der er mange smukke og spændende dyr

af

Lyngestammen

 ude i fremtiden

Jeg endnu ikke har set.

 

Rdm.

 

En gennemgang ( hurtig ) af skylleemner indenfor Rdm,viser desværre et meget lille udvalg, når dyrene sorteres efter

1. Afstamning, mange dyr af samme afstamning og tyrelinier.

2. Besætningernes villighed til at deltage i screeningsplanen.

3. Manglende planlægning og kommunikation ud til avlerne.

4. Manglende målsætning for, hvad man vil med den røde ko.

5. Tilvejebringelse af de økonommiske midler.

 

An. 1. Flere af hundyrene er en del af de samme tyrelinier, der skal en intensiv avlsplanlægning til for at det kan lykkes. Når hundyrene tilhører samme tyrelinie på far og morfar, kan de ikke bruges til at mindske indavlsgraden.

An. 2. Vi ved der er besætninger der ikke vil deltage og ej heller vil bidrage med avlsmateriale.

An. 3. Der mangler planlægning fra Avlsudvalgets side og der mangler i høj grad kommunikation ud til de avlere, der ikke er medlem af Danske Husdyr, og jeg ved godt at bevillingen er tildelt Danske Husdyrs avlsudvalg, men vil man redde den røde ko eller ej, alle avlere og alle dyr skal deltage, ellers lykkes det ikke.

Som det fungerer p.t. kan formanden for avlsudvalget ikke alene løfte opgaven, hverken nu eller fremover.

An. 4. Hvad vil man den røde ko ?, ja, man vil bevare den, men hvordan ?, som vi kender den på nuværende tidspunkt eller skal vi via planlægning ændre typen, så vi får en mere brugervenlig ko med en højere ydelse end de fleste kan opnå idag ?.

Er man villig til at udpege tyremødre ( ikke kun når vi taler om insemineringstyre , men også besætningstyre ), er man villig til at besigtige emnerne og har man viljen til at afvise dyr ?.

Hvis racen skal overleve, vil det kræve en jætteindsats fra avlsudvalgets side, og det siger sig selv, at opgaven er for stor til een mand. Enten begynder de øvrige at deltage og hvis ikke, hvad vil man så, det er jo ikke kun medlemmerne af Danske Husdyrs dyr der lider under det her, alle lider under det :  færre dyr = færre muligheder = øget indavlsgrad.

Det er unægteligt noget af et ansvar de passive medlemmer af avlsudvalget påtager sig.

An. 5. Der mangler jeg i høj grad en plan, det er naivt at tro, at bevillingerne bliver øget, ny regering eller ej. Enten man kan lide eller ej, det er i høj grad Danske Husdyr der har fået bevillingerne de sidste år, enten til avlsplaner, screeningsplaner eller mentorordning o.s.v. med disse bevillinger følger også et ansvar for, at bevilingernes midler kommer avlen og racerne til gavn.

 

                                             Juni 2019 / Frank