Text Box: Erfa-de4gamleracer.dk

For 100 % renavl.

Lyngestammen

Korthorn

Laurits Lynge og hans elskede korthorn.       Foto: Tage Jensen

Lyngestammen, hvad er det ?.

 

Det er kort fortalt dyr, der i lige linie stammer fra de tre stammødre, der i dag har nulevende afkom.

 

Tilbagekrydsning er ikke en mulighed.

 

Genressourceudvalget og Dansk Korthornsavlerforening indgik i 2005 en aftale om bevaringen ad Lyngestammen.

Aftalen er senere tiltrådt af det nuværende Bevaringsudvalg.

 

Det vigtigste afsnit i aftalen lyder: Det overordnede mål med aftalen er at forbedre mulighederne for at bevare en levedygtig bestand af Dansk Korthorn af ”  Lyngestammen ”. Det er i den forbindelse afgørende, at de egenskaber og karakteristika som er fremherskende hos ” Lyngestammen ” af Dansk Korthorn fastholdes, og at avlslinien holdes fri af indkrydsning med Korthorn fra andre populationer eller andre racer.

 

Så hvorfor man har så travlt med at bruge krydsningsdyr i avlen er lidt af en gåde, samtidig med at nogle af de brugte tyre ej heller kan oppebære tilskud ifølge reglerne.

 

Det kunne være befriende, hvis resultaterne for de enkelte dyr i undersøgelsen fra Aarhus Universitet blev fremlagt og der kom en forklaring på, hvorfor flere dyr blev udeladt.

 

Hvis Lyngestammen skal bevares i renbestand, skal der strammes gevaldigt op, spørgsmålet er desværre bare, om ikke løbet er kørt. Når jeg ser på de dyr der bruges i avlen i dag, tyder billedet desværre på, at lysten til krydsningsavl og indførelse af korthorn fra England overskygger lysten til at bevare Lyngestammen, som den er beskrevet i aftalen, ja, det er nærmest grotesk, at en del af de medlemmer af Bevaringsudvalget,  der sidder der i dag, også sad der da aftalen blev underskrevet , også er førende inden for krydsningsavlen.

 

Men som tiden er gået er læren blevet: aftaler er noget man indgår, men ikke overholder, hvis bare der er tilskud i sigte !.

 

Lyngestammen behøver hjælp nu, ikke om et år eller om tre år,

men nu.

 

Så hvad dælen nøler I efter.

Opgaven burde være til at overse !.

 

Endnu engang kan vi på Landsskuet opleve en ko fra Molsfamilien, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved dens berettigelse som værdig repræsentant for Lyngestammen.

 

80487-00510, faderen er 58166-01364, en tyr der ikke er af ren Lyngestamme, fm er 20846-00116, fmm er 20846-00051, Munkebjerg Dengse, hun er født den 21-06-1988, afgået den 21-06-1990, alligevel formår hun at få en kalv den 16-07-1998, førnævnte 116.

 

Men hvorfor har man ikke sikret sig rigtigheden af afstamningsoplysningerne ved hjælp af en forældreskabsbestemmelse. Det er gjort i andre tilfælde.

 

Som om det ikke er nok, udstilles der også en krydsningskvie mellem korthorn og rødbroget.

 

I øvrigt burde 58166-01364 ikke kunne opnå tilskud. Det samme gælder chr. nr. 65166-00919 og 98977-00290. De har fra 2,34 til 4,69 % Drk i deres afstamning. ( kravet er 0 % ifølge regler for tilskud.)

 

Også i 2018 udgaven af Landsskuet udstiller man ikke rene Lyngekøer, halvdelen af de tilmeldte dyr  hører, efter min opfattelse, ikke hjemme i udstillingen. Men det er avlernes valg og ikke mindst ansvar. En skuffelse at man ikke tager opgaven mere alvorlig

 

Det er for useriøst, at man avler og udstiller dyr, der ikke er rene Lyngekøer, hvis man vil være i bevaringsavlen og har underskrevet aftalen mellem Genbevaringsudvalget og Dansk Korthornsavlerforening, og stemt for den senere stadfæstelse i Bevaringsudvalget.

Søndergaardbesætningen hører ikke, med enkelte undtagelser,  med i det vi i daglig tale kalder Lyngestammen, de første køer i besætningen var Dansk rødbroget Kvæg, der blev brugt gennemført krydsning med henblik på at danne en korthornsbesætning, ikke alene ved brug af Lyngetyre, men med brug af tyre af korthornsafstamning, lynge og beef shorthorn afstamning.

Derfor er de fleste af de dyr, der i har rod i besætningen i dag, aner af rødbroget i afstamningen på mødrenes side, desværre bliver de brugt i stort omfang, og hvad værre er også som tyremødre.

 

Husk at for at få tilskud til bevaring skal tyrene være 16 / 16 dele og hundyrene være 14 / 16 dele, og det bare for at få tilskud, men det fortæller intet om, om dyrene er af lyngeafstamning. At dyr, der ikke opfylder betingelserne alligevel kan få tilskud, skyldes tidligere tiders fejlfortolkning af bevaringsavl.

 

En oversigt over de tre køer fra Søndergaards besætning, der har afkom i dag, kan fås ved henvendelse til Foreningen Lyngestammen.

 

De enkelte dyr af ren lyngeafstamning der var i Søndergaards besætning, findes i Familiestambogen over Lyngebesætningen.

Vust Finn

Urban Ralf

Rosenengens Georg er sidste skud på stammen.

 

Han kan bruges af de fleste.

 

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse  hertil.

 

Tyren er ikke, som Danske Husdyr beskriver den, urolig

Erfa-de4gamleracer.dk

Lyngestammen udgiver et  medlemsblad hvor foreningsspørgsmål behandles, herunder også avlsspørgsmål m.v.

 

Erfa-de4gamleracer.dk udgiver

 fra tid til anden et blad ” Lidt for Nørder ” ( hvor detaljen i afstamninger og andet dyrkes ).

Nr. 1 og 2 kan fås ved henvendelse. Nr. 3 er under udarbejdelse.

 

Begge blade er gratis, hvis man vil vente på at PostNord bekvemmer sig til at levere.

 

Alt sammen for at vi kan fastholde stammen ren.

 

Interesserede kan henvende sig til

 

fmf@beefshorthorn.dk

I Danske Husdyrs blad nr. 3, 2017 er der et referat fra et avlermøde afholdt i det Sydjyske, nu står der ikke i referatet om der var to eller ti avlere, men det er for så vidt også ligegyldigt, for magen til vås skal der da ledes længe efter, man har nogle betragtninger om hvorvidt det er i Lynges ånd, at der måske skal importeres nyt avlsmateriale fra England, og det selv om man er bundet af aftalen mellem Genbevaringsudvalget og Dansk Korthornsavlerforening. Dyr med fremmed blod kan ikke opnå tilskud. jf. regler for tilskud.

 

I bladet er der en artikel om korthorn og nogle postulater om at H. F. Hansens besætning på Henneberg Ladegaard havde stor betydning for korthornsavlen, nu er betydningen begrænset, ganske vist blev der solgt mange tyre, men betydningen var til at overse. Samtidig skriver Idsinga at staten oprettede besætningen på Henneberg Ladegaard, hvilket ikke er rigtigt og besætningen var ikke raceren, hvilket også fremgår at Stambøgerne over besætningen, der var krydsninger og Breitenburgere i besætningen. Tyren Zock født den 10 maj 1867 i Elmshorn blev sammen med 2 køer, købt af Hansen i 1868 og inden han overtog forpagtningen af Henneberg Ladegaard. H. F. Hansen brugte store summer på at opbygge en korthornsbesætning på Henneberg Ladegaard. Jf. Stambogen

 

De dyr der blev brugt op langs Vestkysten, var for manges vedkommende af Beef Shorthorn typen, hvor Henneberg Ladegaard besætningen bestod af Dairy Shorthorn typen, altså mælk over kød. Vestjyderne var mere til kød over mælk.

 

Der kan ikke i Lyngestammen findes spor efter hverken Henneberg Ladegaard eller afstamninger, hvor der kan spores andre racer.

 

Den allerstørste betydning for Korthornsavlen i Danmark fik Genforeningen i 1920, hvor de sønderjyske rene besætninger blev danske. Samtidig bør man også huske, at avlen i Danmark vaklede mellem Dual Purpose og Beef Shorthorn, hvilket senere fik betydning for racen og gav den et ry for at dyrene var for fede og havde en lidt lav ydelse og navnlig en lav fedtprocent set i forhold til bl.a. de rødbrogede og  de røde.

 

Jeg går ud fra at det Lyngestammen vi skal bevare og ikke alt det andet.

 

Det er for så vidt ligegyldigt hvad der har været importeret i tidens løb, det er hvad vi har at arbejde med i dag og i morgen der har betydning.                              

                                                                       / Frank

 

Man henviser til Bernt Guldbrandtsens undersøgelse og påstår at indavlsgraden for de undersøgte 60 dyr er i gns. 33, men der er jo ikke 60 Lyngedyr, så hvilke andre dyr er der indlemmet i undersøgelsen. Det kunne være af stor interesse hvis enkeltdyrsresultaterne blev fremlagt, så vi kunne se hvilke dyr der er undersøgt i hvilke besætninger. Vi ved at der er udeladt rene Lyngedyr, så halvdelen af de undersøgte dyr er ” måske ” krydsningsdyr i én eller anden grad. Vi ved allerede nu, at enkelte besætninger har krydsningsdyr.

Vi kan se at enkelte dyr har en indavlsgrad på 52, måske det mest interessante dyr af alle, han/ hun kan måske tilføre stammen noget helt unikt, hvem ved.

 

Men, hvis man planlægger avlen ned i mindste detalje, kunne man uden de store anstrengelser avlen sig, ikke væk fra, men henimod en mindre indavlsgrad, men det kræver et samarbejde mellem avlerne, hvilket nok blot er ønsketænkning, men desværre den eneste vej, hvis Lyngestammen skal reddes i ren bestand. 

 

Rettelse: Der er spor af Henneberg Ladegaard i afstamningen hos Lyngestammen via tyren Ivan Graasten, men det er langt ude, men sporene er der.

 

Trekantens Kløv, mon forventningerne bliver indfriet, det håber jeg, desværre har en byld i spiserøret/det forreste af maven sat ham noget tilbage, men han har overlevet, hvilket var det vigtigste.