Text Box: Erfa-de4gamleracer.dk

For 100 % renavl.

Rød dansk Malkerace, Rdm

Erfa-de4gamleracer.dk

                                   Ifølge Facebook er skylleplanen igang indenfor Rdm.

 

Valget af donorko er glimrende og med en spændende afstamning, også valget af tyr skal roses.

 

Jeg håber virkelig på et godt resultat, det fortjener initiativet og valget af dyr.

 

Donorko: 71349-00030, en Fyn Give ko med Hjørring Elbo som morfar.

 

Tyr er: 32521 Østdansk Dukat, en NØ Dug søn med Årup Vestfyns Kern som morfar.

 

Så ros herfra.

 

/ Frank

Text Box: Har vi berøringsangst overfor ” dårlige ” yvere ?.

 Egner de gamle racer  sig overhovedet som ammekøer ?. Ikke ud fra billederne, men de egner sig heller  ikke rigtig som en brugervenlig malkeko.

Om det er tiden, at der skal ske noget tyder det på, det er et problem                                 når det er nødvendigt at udsætte en ko alene p. gr. af  yverproblemer. Problemet opstår når  mælkeproduktionen er større end kalven kan aftage, om der så skal malkes ved siden af, er op til den enkelte, men vi må også være ærlige, siden løsdriftens indførelse er dyrene ikke blevet mere håndterbare. Så alene det at vænne køerne til at blive malket, kan i sig selv være en meget stor opgave, særlig når temperamentet slår gnister hos både ko og avler. Derfor er opfordringen til avlerne, vælg de tyre der giver de bedste yvere, ikke de største, men de bedste, så vi kan få en mere brugervenlig ko, der er til at arbejde med.  














De tre eksempler her viser lidt af problemet, de er næsten umulige at malke, ikke bare for den der skal malke dem, men hvad endnu værre er, også for deres kalve, tendensen til dybe yvere med ” gedepatter ” er et problem der må og skal løses. For slet ikke at tale om risikoen for fluestik, noget der kan ødelægge selv den bedste ko. 
Og det kan løses, også uden at gå på kompromis med renavlen med de gamle racer, vi skal ” bare ” se, hvad har de gjort før i tiden, dokumentationen er der, den skal bare findes og ikke mindst bruges, for det kan lade sig gøre.












/ Frank

Det er samme genetik, men vidt forskellige resultater.

Text Box:   Screeningsplanen viser, at der stadig er interessante skylleemner, de rette kombinationer er til stede. De skal ” bare ” bruges. Det er måske ikke køer man umiddelbart ville vælge, men et besøg hos de respektive avlere kunne  måske  være en løsning, hvor dyrene besigtiges, fotograferes og  ikke mindst, beskrives. 

Hvis de interessante køer stadig er levende, er der grundlag for flere skylninger, skylninger der kan bidrage til at få en mere brugervenlig ko med et godt yver og en højere ydelse, men det kræver en indsats fra HELE avlsudvalget under Danske Husdyr.

Der er stadig interessante røde køer, hvis afstamning ligger meget tæt på Poul Jørgensens glimrende besætning, kombineres de med de rigtige tyre, er der en mulighed for, at der kan fremavles dyr med glimrende yvere og kropsform. At der ” måske” kommer en typeændring afhænger af hvilke dyr der bruges i den videre avl, der er jo ingen der siger at alle fødte kviekalve er potentielle tyremødre eller at alle fødte tyrekalve er emner der egner sig til tapning, der er jo intet i vejen med en god brugsko eller en besætningstyr. Rdm er endnu ikke i en situation at ” alt ” skal bruges til racens overlevelse. Der er stadig ” råd ” til at designe de tyre der skal tappes og det materiale der bør indlægges i genbanken. Men man skal tør at være kritiske i udvælgelsen. 

                                      Så på med vanten, der er fuld opbakning herfra.

/ Frank

Text Box: Screeningsplanen.

Hvad skal formålet med en skylning være og hvorfor kan alle hundyr ikke bruges ?.

Formålet må og skal være at bidrage positivt til at mindske indavl og hvis muligt øge diversiteten, ikke bare i avlen men også i Genbanken.
At fremavle dyr med en høj brugsværdi, d.v.s. god yverkvalitet og høj ydelse.
At sikre tyre i Genbanken af høj genetisk værdi, det kan betyde indavl over racens gennemsnitsværdi.

Kan Rdm avlen så honorere disse betingelser ?. Ja, hvis man udvælger donorkøerne ud fra deres afstamning og parrer dem med de rette tyre.
Det betyder til gengæld at der skal udføres et stykke benarbejde og at kendskabet til dyrenes afstamning i flere led er til stede, her tænker jeg ikke på 3 led, men betydeligt flere, det betyder også at kendskabet til de anvendte tyre betyder ikke blot de avlsmæssige egenskaber for tyren selv, men også deres afkom, deres halv- og helbrødre bør inddrages i udvælgelsen.

Jeg anerkender at det kræver meget arbejde, men hvis vi skal læne os op af de gamle avlere, dem som har udviklet racen til det den er, så havde de ikke de muligheder vi har i dag, men de havde kendskabet til, ikke blot deres egne dyr, men også kendskabet til de besætninger, hvor de kunne hente forbedringer til egne dyr.

Det siger sig selv, at hvis avlen skal lykkes, må det være insemineringstyrene der er i højsædet, private besætningstyre er der ganske enkelt for lidt kendskab til.

Med de begrænsede midler der er til rådighed for avlsarbejdet, må og skal indsatsen målrettes efter størst mulig effekt af de investerede kroner, det kan og må ikke være anderledes.

Så der er, efter min opfattelse, ingen vej uden om, der skal planlægning til. 

Jeg håber avlsudvalget er parate hertil

/ Frank