For 100

renavl.

Rød dansk Malkerace, Rdm

Erfa-de4gamleracer.dk

Text Box: Har vi berøringsangst overfor ” dårlige ” yvere ?.

 Egner de gamle racer  sig overhovedet som ammekøer ?. Ikke ud fra billederne, men de egner sig heller  ikke rigtig som en brugervenlig malkeko.

Om det er tiden, at der skal ske noget tyder det på, det er et problem                                 når det er nødvendigt at udsætte en ko alene p. gr. af  yverproblemer. Problemet opstår når  mælkeproduktionen er større end kalven kan aftage, om der så skal malkes ved siden af, er op til den enkelte, men vi må også være ærlige, siden løsdriftens indførelse er dyrene ikke blevet mere håndterbare. Så alene det at vænne køerne til at blive malket, kan i sig selv være en meget stor opgave, særlig når temperamentet slår gnister hos både ko og avler. Derfor er opfordringen til avlerne, vælg de tyre der giver de bedste yvere, ikke de største, men de bedste, så vi kan få en mere brugervenlig ko, der er til at arbejde med.  














De tre eksempler her viser lidt af problemet, de er næsten umulige at malke, ikke bare for den der skal malke dem, men hvad endnu værre er, også for deres kalve, tendensen til dybe yvere med ” gedepatter ” er et problem der må og skal løses. For slet ikke at tale om risikoen for fluestik, noget der kan ødelægge selv den bedste ko. 
Og det kan løses, også uden at gå på kompromis med renavlen med de gamle racer, vi skal ” bare ” se, hvad har de gjort før i tiden, dokumentationen er der, den skal bare findes og ikke mindst bruges, for det kan lade sig gøre.












/ Frank

Det er samme genetik, men vidt forskellige resultater.

Text Box:   Screeningsplanen viser, at der stadig er interessante skylleemner, de rette kombinationer er til stede. De skal ” bare ” bruges. Det er måske ikke køer man umiddelbart ville vælge, men et besøg hos de respektive avlere kunne  måske  være en løsning, hvor dyrene besigtiges, fotograferes og  ikke mindst, beskrives. 

Hvis de interessante køer stadig er levende, er der grundlag for flere skylninger, skylninger der kan bidrage til at få en mere brugervenlig ko med et godt yver og en højere ydelse, men det kræver en indsats fra HELE avlsudvalget under Danske Husdyr.

Der er stadig interessante røde køer, hvis afstamning ligger meget tæt på Poul Jørgensens glimrende besætning, kombineres de med de rigtige tyre, er der en mulighed for, at der kan fremavles dyr med glimrende yvere og kropsform. At der ” måske” kommer en typeændring afhænger af hvilke dyr der bruges i den videre avl, der er jo ingen der siger at alle fødte kviekalve er potentielle tyremødre eller at alle fødte tyrekalve er emner der egner sig til tapning, der er jo intet i vejen med en god brugsko eller en besætningstyr. Rdm er endnu ikke i en situation at ” alt ” skal bruges til racens overlevelse. Der er stadig ” råd ” til at designe de tyre der skal tappes og det materiale der bør indlægges i genbanken. Men man skal tør at være kritiske i udvælgelsen. 

                                      Så på med vanten, der er fuld opbakning herfra.

/ Frank
Text Box: Screeningsplanen.

Hvad skal formålet med en skylning være og hvorfor kan alle hundyr ikke bruges ?.

Formålet må og skal være at bidrage positivt til at mindske indavl og hvis muligt øge diversiteten, ikke bare i avlen men også i Genbanken.
At fremavle dyr med en høj brugsværdi, d.v.s. god yverkvalitet og høj ydelse.
At sikre tyre i Genbanken af høj genetisk værdi, det kan betyde indavl over racens gennemsnitsværdi.

Kan Rdm avlen så honorere disse betingelser ?. Ja, hvis man udvælger donorkøerne ud fra deres afstamning og parrer dem med de rette tyre.
Det betyder til gengæld at der skal udføres et stykke benarbejde og at kendskabet til dyrenes afstamning i flere led er til stede, her tænker jeg ikke på 3 led, men betydeligt flere, det betyder også at kendskabet til de anvendte tyre, betyder ikke blot de avlsmæssige egenskaber for tyren selv, men også dens afkom, også dens halv- og helbrødre bør inddrages i udvælgelsen.

Jeg anerkender at det kræver meget arbejde, men hvis vi skal læne os op af de gamle avlere, dem som har udviklet racen til det den er, så havde de ikke de muligheder vi har i dag, men de havde kendskabet til, ikke blot deres egne dyr, men også kendskabet til de besætninger, hvor de kunne hente forbedringer til egne dyr.

Det siger sig selv, at hvis avlen skal lykkes, må det være insemineringstyrene, der er i højsædet, private besætningstyre er der ganske enkelt for lidt kendskab til.

Med de begrænsede midler der er til rådighed for avlsarbejdet, må og skal indsatsen målrettes efter størst mulig effekt af de investerede kroner, det kan og må ikke være anderledes.

Så der er, efter min opfattelse, ingen vej uden om, der skal planlægning til. 

Jeg håber avlsudvalget er parate hertil

/ Frank

Rdm og linieavl.

 

Vil det være muligt, med de nuværende avlsdyr, at på begynde linieavl for at mindske risikoen for yderligere indavl ?.

 

Vi ved at der er 2 tyrelinier i avlen, Højager ( Kristoffer ) og Eske.

 

Højagerlinien består af 4 linier, Karlby Højager, Højvig, Malm og Dan Højager.

 

Eske linien består af 1 linie, nemlig Karlby Vestfyn.

 

Hvilke af de nuværende tyre, der tilhører de forskellige linier, vil kræve et nærmere studium, ligesom det vil kræve et større arbejde at finde matchende hundyr, hvor mest muligt af det hanlige ophav tilhører de enkelte linier.

Muligheden er der, men det vil kræve et meget hårdtarbejdende avlsudvalg  +  de bevillinger,  det er nødvendige,  skal række ud over de normale 1 til 3 år, vi taler her om 5 til 20 år inden de enkelte linier er på plads.

 

En hurtigere måde vil være at samle de interessante hundyr i en besætning, alternativt at der indgås bindende aftaler med de implicerede parter. Det vi så til gengæld kræve et avlsudvalg, der sidder i en længere årrække.

Skal det være den ” hurtige ” fremgangsmåde skal, efter min opfattelse, de interessante kviekalve samles i en enkelt besætning, hvor opsyn og pasning kan optimeres maksimalt, skylningen burde i de fleste tilfælde så kunne udføres når kvien er ca. 12 mdr, hvis alt ellers er normalt. Med denne fremgangsmåde vil der kunne fremavles kvier og tyre, der, for kviernes vedkommende, vil betyde at de bedste skal fortsætte i programmet, tyrene kan, efter et nøje udvalg, bruges som besætningstyre.

Generationsintervallet kan nedsættes betydeligt med denne fremgangsmåde. Men som så ofte før, skal der finansiering til og der skal være en sikkerhed for de implicerede, så de ikke efterlades med en udgift eller med et antal dyr, der ikke er afsætning for, men også dette kan der tages højde for.

 

Opgaven er Avlsudvalgets, jeg kan kun give mit besyv med.

 

 

  

2240 Eske

Højager

Erfa-de4gamleracer.dk

 

Kan en sikrings- og kerneavlsbesætning bidrage til bevaringen af de gamle racer ?.

 

 

Besætning på 4 til 6 kvier, samlet ved 6 mdrs. alderen, udvalgt efter afstamning, kan den bidrage positivt til avlen ?.

 

Fordele:

1. Man kan detailstyre avlen og fremavle tyre med aktuel afstamning.

2. Man kan, måske ikke renavle, så dog forsøge at isolere f. eks. Eske linien

3. Man kan avle efter bestemte egenskaber, såsom ydelse, yverform eller andre egenskaber.

4. Man kender donordyrenes temperament og har en godt sammenligningsgrundlag.

5. Besætningen kan evt. bruges som karantænebesætning ved afprøvning af gl. tyre.

6. Der kan sælges embryoner til interesserede avlere.

 

Ulemper:

1. Svært at finde dyrene.

2. Økonomien i projektet, det skal ” hvile i sig selv”, der må ikke tjenes penge på dyrene, men omvendt må der heller ikke tabes penge, da projektet derved dør ud.

3. At interessen ikke er til stede.

4. At prisen for dyrene er ” for ” høj.

 

Allerede nu ved vi at P. J.  køerne har et godt eksteriør med udmærkede malkeorganer, vi ved også at tyrene Rdm Breth, Syd Juno og Syd Klan ( alle tre Moses Tåsinge og fra O. H. ) har høje ydelser i afstamningerne, så ville det da være nærliggende at fremstille embryoner i de afstamninger, hvor man har både ekstriør og ydelse.

 

Eske-linien kan, hvis man bruger aftamninger af Gru Svebo, Gru Freds og Aarhus Ek isoleres, hvorefter man kan krydse dem med Højagerlinien, hvilket man gjorde med godt resultat før hen, men det kræver planlægning, da indavlsgraden automatisk vil stige på de involverede dyrs afkom, men det skulle gerne være til gavn for hele racen. Linjeavl kan, brugt rigtigt, bidrage med noget positivt.

 

En tyr som Dybbøl Vang stb. 29247, kan have interesse, der er gode ydelsestal på mødresiden og ikke mindst gode afkomsprøvetal for ydelse på den fædrene side, eventuelt brugt på Århus Ek, Gru Svebo eller Gru Freds afkom.

 

 

Af andre tyre der har interesse er 32297 Østdansk Lego, en Ringkøbing Lem søn på en Ulse No ko. 29983 MA Sten, en Kolding Holm 36 søn på en Kolding Højvig 136 ko.

Der er , måske ikke masser, så dog muligheder indefor racen for at videreføre det fantastiske avlsarbejde vore forfædre har udført, men det kræver hårdt arbejde fra alle involverede parter.

 

Den første, og måske også den største, opgave vil være at finde kvierne, ifølge opgørelsen i Screeningsplanen over antal afkom efter de enkelte tyre, er det ikke afkom efter de mest interessante tyre, der er flest af, så er spørgsmålet om man skal vælge andre afstamninger, eller man skal vente på de rigtige afstamninger, problemet er bare at kvægavl er en langsom proces med en tidshorisont på 15 – 20 år, før havde man den tommelfingerregel at det varede 25 år at opbygge en god besætning, med de moderne teknikker kan det tidsinterval afkortes en del, men det vil stadig vare adskillige år at fremstille de ønskede afstamninger.

 

Modellen er ikke begrænset til Rdm, andre racer kunne med fordel bruge modellen i avlsarbejdet.

                                                 / Frank