For 100 %

renavl.

 Man må undre sig

Erfa-de4gamleracer.dk

Text Box: Kommentar til Ad. 7 i det sidste referat fra Bevaringsudvalget;

Ole Mols oplyser at det er muligt at udtage oocyter fra slagtede køer / kvier og derved give bevaringsavlen nye muligheder.

Nu er det en meget dyr og usikker metode, muligheden er der, men ud af 7 - 8 oocyter udtaget fra kvier bliver der ca. 1,5 brugbar embryon og med en drægtighedsprocent på ca. 55 til 65, kan enhver regne ud at, selv om metoden findes, er det en meget usikker metode, bevares hvis Ole Mols og dermed Danske Husdyr,  mener at racerne har det bedst i en fryser, så kan han/de da bare fortsætte, men for vi andre, der nyder at se dyrene i levende live og nyder avlen efter de bedste dyr, er metoden uinteressant,
For Lyngestammen, der har behov for akut hjælp, er metoden ikke brugbar, vi ved fra tidligere skylninger, at racen ikke er den mest velegnede til sådanne projekter, men hvis forsøget skal gøres, er det ikke oocyter, der er det mest oplagte. Derimod kunne en skylning af en ung ko eller kvie være en mulighed, men det skal være en 100 % lyngeafstamning og det skal planlægges i mindste detalje.
Samarbejde mellem avlerne om avl med renstammede dyr, kan bringe stammen på fode igen,
oocyter og krydsningsavl kan ikke og det uanset hvor meget man prøver. 

Hans udtalelser minder i høj grad om rapporten fra 2003, hvor man også mente at racerne havde det bedst i fryseren, måske til gavn for alle andre end avlerne og dem der nyder at se de gamle racer.
 
/ Frank
Text Box:                                                                      Sidste !.

Det tjener ikke længere noget formål at ofre tid på de damer og herrer  fra Danske Husdyr, der kommer alligevel ikke noget svar. 

Derfor vil jeg  forsøge at finde svarene andre steder, bl. a. ved at søge aktindsigt i relevante sager, så jeg derved kan danne mig et overblik over,  hvem der i sin tid godkendte dyrene, men også sager med projekt- og foreningstilskud kommer på tale, bliver der udbetalt tilskud til dyr i strid med reglerne o. s. v. 

Der er brugt mange penge, rigtig mange penge på bevaringsarbejdet,  har vi fået ” valuta ” for pengene ?, ikke efter min opfattelse, det er nærmest katastrofalt, at vi efter 30 år ikke er kommet længere, vi diskuterer/ afventer  stadig racekoderne 46 og 47, kommer der en løsning eller lykkes det endnu engang at stikke en kæp i hjulet, vi har stadig mange dyr med mangler i stamtavlerne og tyre, hvor dokumentationen for afstamningen ikke er i orden, der mangler stadig brugbare avlsplaner for racerne o. s. v. Jeg har godt set at Niels Martin Nielsen på det sidste møde luftede lidt af hans planer om avlsplanlægning, men med de få møder Bevaringsudvalget holder varer det alt, alt for længe. 

Når jeg tænker tilbage på de bevillinger, der er givet til diverse undersøgelser, burde vi være længere fremme, end tilfældet er.
Hvordan omsætter vi analyserne i praktisk avl ?. Hvordan tolker vi tabellerne i rapporten, så vi i fremtiden ” måske ” kan mindske eller ” helst ” undgå indavl.
Jeg må ærligt indrømme, tabellerne i rapporten fra Aarhus Universitet fortæller mig intet, jeg kan bruge i det daglige avlsarbejde/planlægning, jo antal dyr, men der er jo ikke 60 rene Lyngedyr, der er mange krydsninger involveret i undersøgelsen, men hvilke ?, jeg har behov for at kunne identificere de rene dyr og tyrene i Genbanken, hvis jeg skal bruge undersøgelsen i den praktiske avl. Mine egne undersøgelser viser noget helt andet, hvis jeg alene holder mig til afstamningerne, de viser bl. a. at der foregår en del halvsøskendeavl, hvilket måske kan forklare de høje indavlsgrader, men hvilke dyr taler vi om ?, så længe jeg ikke kan identificere dem, kan jeg heller ikke undgå dem i avlen, medmindre kendskabet til deres afstamning er lidt ud over det sædvanlige og at der ikke er administrative skabte huller i stamtavlerne. ( hvor gamle afstamningsoplysninger forsvinder i systemet ), hvilke dyr indeholder gener fra andre racer, en oplysning der kunne gavne, da der stadig er en udbredt opfattelse af, at tilskudsberettiget er = med 100 % renracet, hvilket jo ikke er tilfældet. 

Hvordan sikrer vi diversiteten i racerne ?. Hvordan sikrer vi de rene dyr ?.

Hvis ikke der kommer et samarbejde mellem avlerne og universiteterne, har vi ikke noget at bruge universiteterne til.

Så diskussionen eller mangel på samme med Danske Husdyr og Handelsfirmaet ved Vorbasse er slut, så, ikke se, ikke høre og slet ikke tale, vil jeg ikke bruge mere tid på, det hjælper alligevel ikke.

Om det skuffer nogle er muligt, men min tid kan sagtens bruges på andre opgaver, der er mere frugtbare og ikke mindst sjovere. 

/ Frank.

Rigets finanslov for 2019.

 

§ 24.21.02: Forskellige tilskud.

 

35. Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer:

 

Der er budgetteret med en samlet udgift for 2019 på 4,2 mill. kr., heraf går de 1,6 mill. kr tilsyneladende tilbage til  43, Interne statslige overførselsudgifter, resten 2,6 mill. kr. skal så deles mellem det husdyr- og det plantegentiske område.

 

Det hedder i bemærkningerne til punktet:

 

Der er under § 24.21.02.35. Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer adgang til i forbindelse med overførsel af midler til § 24.21.01. Landbrugsstyrelsen, at anvende op til 1,6 mill. kr. årligt til delvis dækning af driftsudgifter, herunder lønudgifter til administration af ordningen, samt øvrige udgifter i forbindelse med genressourcearbejdet. 

 

Punkt 35. Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer

I uddrag, kun de afsnit der omhandler husdyrgenetiske spørgsmål:

  På underkontoen ydes tilsagn om tilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyrarter og –racer samt plantegenetiske ressourcer. En del af bevillingen skal bruges til finansiering af aktiviteter som udføres af NordGen, den fælles nordiske genbank eller af andre europæiske samarbejdsparnere. Endvidere anvendes en del af bevillingen til finansiering af landbrugsstyrelsens medvirken til gennemførelse af forskellige aktiviteter, herunder administration af området.

   Bevaringsarbejdet med danske husdyrarter og –racer gennemføres i henhold til lov om hold af dyr. jf.LB nr 21 af 11 januar 2018 og i overensstemmelse med FAO`s Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlaken Deklarationen. Arbejdet omfatter bl.a. registrering, overvågning, kryokonservering, undersøgelser af genotyper, informationsformidling, vidensopbygning inden for bæredygtig udnyttelse og specialproduktion af fødevarer, Tilskud omfatter dyretilskud og kan omfatte tilskud til avlerforeninger.

 

Ad, 43. Interne statslige overførselsudgifter.

 

    Beløbet på 1,6 mill. kr. overføres til § 24.21.01 landbrugsstyrelsen til finansiering af styrelsens medvirken til gennemførelse af de forskellige aktiviteter, herunder administration af området.

 

Kommentar:

 

Man burde kunne forvente en mere helhjertet indsats fra styrelsens side med 1,6 mill. kr. til administration. Hvis de resterende 2.6 mill. kr. fordeles ligeligt mellem dyr og planter , er der ca. 1,3 mill. til hver, altså mindre end der er til administration, når vi så samtidig ser hvad de 1,3 mill. kr. skal dække, siger det sig selv at indsatsen bliver lidt halvhjertet med lidt dryppen tilskud hist og her, det virker paradoksalt, at jo tættere racerne er på at uddø, jo mindre er bevillingerne, jeg tvivler på at Bevaringsudvalget kan nå egne mål og jeg tvivler på at vi kan opfylde FAO`s Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer.

 

Mit spørgsmål er ganske enkelt: Hvad forventer Bevaringsudvalget at få for 1,3 mill. kr. og hvordan vil man opnå egne mål og dermed også den indsats FAO og Interlagen forpligtigelserne indebærer.

 

Hvorfor er Bevaringsarbejdet det eneste, der skal betale for administration ud af egen bevilling.

 

Man skal jo huske på, at det er Staten der har forpligtiget sig til at bevare racerne, avlerne udfører det praktiske arbejde med at køre foder ind i den ene ende af stalden og  møg ud i den anden, foruden de påtager sig det økonomiske ansvar med at bevare racerne, tilskuddet dækker ikke engang  de ekstra udgifter små besætninger pålægges.

 

Så avlerne burde kunne forvente en mere helhjertet indsats fra Landbrugsstyrelsens side, det er i orden at man skal spare, men der kan også spares for meget, i øjeblikket er man ved at spare racerne ihjel. 

 

/ Frank

 

 

Der forlyder at den økonomiske situation omkring bevaringsarbejdet, bevirker at antallet af møder i udvalget er begrænset, jamen dog, har man allerede her 4 måneder inde i bevillingsåret allerede fået økonomiske problemer, det er ikke omkostningerne til møderne, der er skyld i problemerne. De møder jeg deltog i som medlem blev alle ( næsten ) holdt i fødevarestyrelsens egne lokaler, menuen bestod for det meste af burgere og vand og kaffe/ rundstykker. Jeg ved godt at det kostede transport til emdlemmerne og løn til personalet.

Men at 1,2 mill. kroner som der ar afsat til administration i 2019 allerede er brugt efter 4 måneder tyder på en meget dyr administration eller nogle høje lønninger.

 

Eller skyldes det hel 1. valgår med efterfølgende systemskifte, eller 2. en generel nedprioritering af området, i håb om at det klarer avlerne ( jeg har før hørt fremsat nogle meget positive tilkendegivelser omkring antal dyr og den generelle situation i almindelig, tilkendegivelser der senere har vist sig ikke at holde i virkeligheden ). Jeg håber ikke at det er nedprioritering af området, selv om jeg frygter det. Men fakta er at styrelsens prioriteringer koster på antallet af dyr og måske også på antallet af avlere.

 

Jeg vil godt garantere at, Dansk Landrace 1970 og Dansk Korthorn ( Lyngestammen ) i ren bestand bliver de første ofre af en forfejlet politik.

 

Rdm og Sdm 65 bliver de næste, så er der det jyske kvæg tilbage, men de racer der kan dokumentere deres afstamninger længst tilbage og som har bidraget mest til den danske lanbohistorie, blev der p.g.a. manglende omhu ikke plads til, og så p.g.a. noget så banalt som penge. Nej, man skulle  have være snæbel, panda eller elefant, så sad pengene mere løst.

 

 

                                          / Frank

 

 

 

 

 

Erfa-de4gamleracer.dk