Text Box:
Text Box: For 100
renavl.

Erfa-de4gamleracer.dk

Hvor er fremtiden for Lyngestammen, er det som en uddøende stamme, eller skal vi prøve en anden vej, en vej der måske kan redde stammen ?.

 

Kan kerneavl være vejen frem, hvor en kerne af de mest værdifulde dyr holdes rene, se figuren.

Der er ingen tvivl, skal stammen overleve, må vi tage de midler og muligheder vi i dag har til rådighed i anvendelse.

Men altid 100 % rene dyr i avlen i kernen og i de dyr, der eventuelt skal bruges til blodfornyelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er så få dyr tilbage at ingen muligheder skal afvises.

 

Men det er også lysende klart, at skal der indkrydses andre i Lyngestammen foretrækker jeg en tyr som f. eks. Lisnamulligan Fairway

( han er 100 % Dairy shorthorn ), hvor en avlsfremgang henimod en mere moderne  type kan opnås, imod en indkrydsning hvor Drk  eller dyr med udokumenteret afstamning indgår i mulighederne, tilskud eller ej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lisnamulligan Fairway er en Orchardhome Lord Walton 3rd søn med Eaves Fairy 198th Ex90 som mor, morfar er Merriville Peerless. Jeg har stambogsført sæd efter ham i min spand, vil bruge ham på et par dyr i år, dog ikke rene lyngedyr 50 % Lynge , men 100 % Korthorn.

 

Der findes også andre tyre, der kan have en interesse bl.a. Winhall William. En Brookstead Tony 1st. EX94 søn med Winhall Wild Primrose 2nd som mor.  Moderen er en fantastisk ko, bedømt ud fra billede, stor, dyb, stærk ko med gode malkeorganer. Ydelse i flere 305 dages laktationer er over 9.000 kg. mælk, desværre er fedtprocenten ikke for høj fra 3,52 til  4,24.

 

Diskussionen bliver om vi skal eller kan ændre på de gamle racer, det være sig Lyngestammen, men også Rdm trænger til diskussionen, hvordan får vi en mere brugervenlig ko uden at give køb på de gamle gener eller historien, det er under ingen omstændigheder ved hjælp af krydsningsavl.

 

Indavlsgraden vil selvfølgelig spille en rolle, her kommer forskerne ind, de må ganske enkelt komme med flere detaljer fra de undersøgelser der er lavet, kun på den måde kan vi finde de få dyr, der, måske, kommer til at gøre hele forskellen på levedygtig eller uddød.

 

I mine undersøgelser af Lyngestammen i forbindelse med familiestambogen og nu her sidst i forbindelse med undersøgelsen af historien og afstamningerne der ligger bag Lyngestammen og Rdm, er det tydeligt, at der er flere muligheder i racerne end vi umiddelbart går og tror, men det kræver et indgående kendskab til afstamningerne at undgå fremtidig indavl i bred forstand, til frembringelse af helt specielle afstamninger kan indavl være den eneste farbare vej, her kan undersøgelserne være til stor hjælp, så vi ikke forringer diversiteten i Genbanken unødigt, men vi skal også være ærlige: Det drejer sig, for mig, mere om stammens overlevelse end det drejer sig om indholdet i Genbanken.

 

Min opfordring til forskerne, lad os få alle relevante oplysninger, der kan hjælpe med at identificere enkeltdyrene, så kan vi, måske, undgå de værste faldgruber.  

 

Og, nej, jeg går ikke på kompromis med min holdning angående renavl, men jeg er også nødsaget til at forholde mig til virkeligheden, undersøgelsen af de 147 dyr, der i daglig tale bliver kaldt Korthorn, Dansk Malkekorthorn eller Lyngestammen, har vist mig, at det er tiden at undersøge hvilke muligheder er der, stadig uden at gå på kompromis med renavlen. Sølle 43 dyr, tyre, tyrekalve, køer og kvier er efter Lyngetyre, heraf 24 køer, 12 kvier og 7 tyre. Til sammenligning er der 22 dyr med manglende afstamning, 15 % af dyrene i en udrydningstruet stamme er med manglende afstamning, 57 % er med udenlandsk afstamning eller med tyre uden dokumentation i afstamningen, at man så har travlt med at beskylde mig for krydsningsavl, skriger nærmest til himmelen af useriøsitet.

Jeg er fuldstændig ligeglad med de herrer fra Vorbasse og fra Sjælland, men jeg vil under ingen omstændigheder beskyldes for noget, jeg ikke har gjort. Og ja, jeg har også et ansvar, men ikke for andres dumheder, dem må de squ selv klare. 

 

Lidt banalt sagt, hellere en Lyngestamme med en blodfornyelse end en uddød Lyngestamme. Blodfornyelsen kan kun ske på handyrsiden, aldrig på hundyrsiden, for så brydes princippet i Familiestambogen, der bygger på kofamilier i lige linier.

 

 

Svar på kritikken på Facebook fra forskellig side.

 

Mit ansvar som formand for Dansk Korthornsavlerforening var at tilgodese den forandring, Korthorn var tvunget til at gennemgå, hvis racen skulle, også i fremtiden, have en plads blandt kødkvægsracerne og ja, det kostede på andre punkter, bl. a. Lyngestammen, men det er da lidt af et paradoks, at dem der nu har travlt med at fortælle mig om mit ansvar er de samme, der i sin tid modarbejdede en optagelse af Lyngestammen som bevaringsværdig med den begrundelse, at det var en engelsk race, hvilket ingen på noget tidspunkt har benægtet, det er også de samme mennesker, der lod sig vælge til et avlsudvalg for Lyngestammen under Dansk Korthornsavlerforening, der året efter  undlod at betale kontingent, hvilket selvfølgelig medførte at vedkommende ikke mere mødte op til udvalgsmøderne. At man så bruger en sjællandsk avler som talsmand, ændrer ikke noget for mit vedkommende , der er heller ikke noget nyt i det, man vil stadig ikke svare eller stå til ansvar for egne udtalelser eller handlinger.

Som en ekstra information er antallet af Korthorn steget fra 634 stk. til 832 stk. på bare godt 2 år, det var ikke sket, hvis ikke racen havde sadlet om tilbage i 1990erne.  Lyngestammen lider, men det har ikke noget med det andet at gøre, den havde været uddød, hvis ikke den var blevet en del af Korthorn under Dansk Korthornsavlerforening, Danske Husdyr har aldrig kunnet løfte opgaven. I de næsten 25 år jeg var redaktør på foreningens medlemsblad, var der en artikel om Lyngestammen i næsten hvert eneste blad, der blev udgivet næsten 90 blade i den tid, at du og andre ikke har læst dem, kan man da ikke bebrejde mig. Man kunne jo blive medlem af foreningen, men det er som sædvanligt nemmere at sidde uden for og gale.

I min formandsperiode blev der tappet tyre af Lyngestammen og der blev indgået en aftale så ALLE avlere kunne bruge tyrene, Østervig Rico, Urban Ralf og Vust Finn  kan købes af alle gennem Dansk Korthornsavlerforening, aftalen fra 2005 blev indgået, så hvis man mener jeg har svigtet Lyngestammen, kan jeg kun opfordre til at man læser historien en gang til, inden man fremsætter  beskyldninger.

Der blev udarbejdet 3 avlsplaner, en blev fremlagt på et møde på Pårup Kro, alle de tilstedeværende bakkede op om planen, da i det mindste så længe mødet varede, men efterfølgende var der ingen der ville følge planerne, det skulle Dansk Korthornsavlerforening ikke bestemme, så hellere lidt krydsningsavl med ikke forældreskabsbestemte tyre, ud fra devisen: lidt spænding må der være plads til.

 

Så hyl I bare, det hjælper ikke.

  

Hvad mit ansvar som medlem af Bevaringsudvalget angår, så er arbejdet i udvalget det muliges kunst og Korthorn var ikke på dagsordenen i udvalget, undtagen når der skulle bevilges penge til projekter, bl. a. en skylning af et eller flere dyr, men projektet blev af grunde, der ikke er mig bekendte, aldrig til noget. Så ansvar, ja, det mener jeg også, der er levet op til. I øvrigt er de fleste beslutninger i udvalget flertalsbeslutninger, som man selvfølgelig på demokratisk vis bakker op om. Det er en uskik at være en del af en demokratisk proces og så efterfølgende ikke vil acceptere flertalsbeslutninger, men modarbejder dem efterfølgende. Så kan manden fra en østlig ø tæt på Sverige, bebrejde mig nok så meget, det ændrer jeg ikke standpunkt ved.

 

Hvad angår bestyrelsesarbejdet i Danske Husdyr, det var ikke det muliges kunst, det var i sig selv en kunst bare at være der. Vorbasse har i utvetydige vendinger forklaret, at da jeg stiller nærgående spørgsmål til brugen af offentlige midler, havde man besluttet at jeg var uønsket i bestyrelsen, derfor skulle jeg ekskluderes. Sjovt nok var der en vis herre fra en østlig ø, der i stærke vendinger lovede at støtte op om de kritiske spørgsmål, men spændingen blev åbenbart for stor, et toiletbesøg var påkrævet, men så er man jo også ganske belejligt fri for at stå til ansvar for egne udtalelser.

 

Nå, men det er Lyngestammens overlevelse det her drejer sig om, ikke så meget det andet, avlere kommer og går, men dem der tager en tørn på 30 - 40 år er ved at være sjældne, de skulle måske til at have tilskud, ikke for at overleve, men for at fortsætte. De har for længst fundet ud af, at man bliver ikke avler ved at købe og sælge dyr et par dyr gennem den blå avis, der skal lidt mere til, bl. a. erfaring og viden.

 

Og nej, der kommer ikke flere rene dyr ud af diskussionen, men det gør der sjovt nok heller ikke af krydsningsavl, mine herrer.

 

/ Frank

 

Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at man sætter sig ind i historien før man fremsætter forskellige vidtløftige teorier, der på ingen måde har hold i virkeligheden. Jeg vil ikke i fremtiden bruge tid på udokumenterede påstande, jeg har andre opgaver der er langt mere givende, end at diskutere med umælende personer.

 

 

 

 

100 % rene Lyngedyr

Hundyr med dokumenteret afstamning, der må ikke være huller  i stamtavlen eller ikke 100 % rene lyngetyre i afstamningen. Hundyrene skal være mindst 75 % Lyngedyr.

Vi skal kort og godt vide hvad vi har at arbejde med, hellere Beef Shorthorn end ubekendt eller andre racer f. eks. DrK.

Andre populationer, f. eks. Dairy Shorthorn  og Dual Purpose til evt. blodfornyelse.

Erfa-de4gamleracer.dk